Arkiv

Arkiv for kategorien ‘Internet’

Lastpass, Gratis Password manager når det er bedst..

10 april, 2015 1 kommentar

Tja, nu syntes jeg lige at jeg vil slå et lille slag for sikkerheden, og for Lastpass, som er et SUPER gratis værktøj til ens computer.

Jeg har selv brugt programmet i ca. 6  år, hvor jeg skiftede fra Roboform, og det har jeg ikke fortrudt. Lastpass kan næsten importere data fra stort set alle andre password managere der findes.

Det som LASSPASS kan er at ved hjælp af én kode, som man har til sin “Boks”, så kan man logge på lastpass, som så efterfølgende kan logge på de forskellige hjemmesider man bruger dagligt – automatisk, uden at man skal gå og huske på alverdens kodeord. Som navnet antyder bygger LastPass på princippet om, at du med dette program kun behøver at huske ét password, hvorefter programmet husker resten for dig.

Endelig kan den også bruges til at “autoudfylde” diverse formularer på forskellige hjemmesider, hvor man skal opgive email/adresse m.m. og man kan også lave Private noter, eller gemme dankortkoder eller andre koder og Kreditkort oplysninger, samt evt. medlemskaber til diverse foreninger m.m.

Du kan købe et ”Premium subscription” til 1 dollars om måneden (Uden reklamer)  –  men den gratis version rummer ikke nogen begrænsninger, og kan ALT det du har behov for.

Installation:

Allerførst henter du LastPass softwaren og installerer den på computeren. Under installation kan du vælge hvilke browsere – Chrome, Firefox eller IE du ønsker at LastPass skal bruges sammen med, samt definere din email adresse og password. (det sidste :-))

Efter installation finder Lastpass selv de sites, hvor du har knyttet brugernavne og passwords til fra din browser, og der fremgår nu et LastPass ikon i højre hjørne af din browser (som lyser rødt, når du er logget ind og gråt når du er logget ud.).

Derefter logger man bare på Lastpass og så ordner den resten.

Når du efterfølgende besøger nye websites, som kræver logind, kan du med stor fordel bruge LastPass til at genere nye passwords. LastPass registrerer nemlig automatisk, at du bliver bedt om at oprette et kodeord på siden. Hvis du klikker på “generate”-knappen, får du vist et vindue, hvor du kan generere et password. Alt afhængig af evt. krav til kodeord (antal og tilladte tegn), kan du indstille Lastpass til det ønskede kodeord-syntaks og få genereret et unikt  kodeord. Når du accepterer eller kopier dette kodeord, bliver det automatisk gemt i LastPass, så du nemt kan logge ind næste gang.

En af de store fordele med LastPass er at det virker universelt på tværs af forskellige browsere, styresystemer og enheder. På denne side kan du se en oversigt over, hvilke browsere og devices du kan installere LastPass på i forhold til Windows, Mac, Linux og mobil.

Af andre nyttige funktioner kan nævnes, at du har adgang til dine data uanset hvilken browser du kobler op fra, at du kan importere, eksportere og lave backup af dine adgangskoder, og at du har mulighed for at oprette specielle engangs-kodeord til brug i fx offentlige internetcaféer for at undgå key loggers. Du har også mulighed for at køre en sikkerhedsscanning af dine passwords for at teste hvor stærke de er og få gode råd til, hvordan du maksimerer sikkerheden generelt. Sikkerhedsscanningen kan også vise en oversigt over, hvor mange og hvilke sites du bruger det samme password  til. Desuden understøtter LastPass også to-faktor-autentificering.

Du kan se en video om hvordan den virker her:

Er du i tvivl om sikkerheden, så kan jeg anbefale at se / læse følgende..

http://lifehacker.com/is-lastpass-secure-what-happens-if-it-gets-hacked-1555511389

https://blog.lastpass.com/da/2010/07/lastpass-gets-green-light-from-security.html

 

 

Ellers er du meget velkommen til at spørge mig om hjælp..

 

 

 

 

DROPBOX med mere plads?

10 februar, 2012 Ingen kommentarer

Hejsa..

Så er der kommet en mulighed for at få 5 Gb ekstra Plads på din Dropbox, hvis du henter deres nye android klient og uploader dine billeder og videoer til Dropbox

 

Du kan også hente deres Klient til din PC og få pladsen, ved at uploade igennem deres klient…

I skal bare sørge for at det er programmet der impotere til dropbox folderen. Men det hele står her:

Forum og Download Windows Beta Klinten her

Har du ikke en dropbox konto – så læs mere her   – og hent den her: OPRET KONTO med 250 Mb Ekstra plads

Jolicloud – måske dit nye styresystem på din Netbook?

31 juli, 2010 1 kommentar

Jeg vil gerne lige skrive lidt om et lille GRATIS OS til Netbooks, som er meget tæt på at være klar i Version 1.0.

Jeg stiftede bekendskab med det for ca. 1 år siden, da det kom ud i sin første Alpha udgave og senere en Beta version, og allerede dengang så det meget lovende ud. Har testet live versionen af OS´et på flere forskellige Netbook og også ældre notebooks med meget gode resultater.

Først og fremmest, så er Jolicloud baseret på Ubuntu Netbook Remix Edition –  p.t. i version 9.04 (Linux) – men der arbejdes vist kraftigt på en Jolicloud version 1.0 release med Ubuntu 10.04. Hvis man installere deres OS nu, er det en version 0.9 Prerelease, som man så kan opgradere til version 1.0, Der findes idag endnu ikke et ver. 1.0 installations medie.

Jolicloud kan installeres som “Stand Alone” eller parallelt med Windows Xp, Windows Vista eller Windows 7, hvor installationen selv laver en BOOT menu på PC´en.

Jolicloud Express kan endda installeres direkte fra hjemmesiden , den laver bare en \Jolicloud mappe på PC´en, hvor den installeres uden at lave om på partioner osv på PC´en, det er smart..

Når Jolicloud er installeret og opdateret, (spørg endelig, hvis du vil have hjælp), så møder man dette billed..

Det er en meget ren og overskuelig brugerflade (HTML 5), som endda også kan bruges med touch-skærme, hele brugerfladen er meget hurtig, og det er selve oplevelsen også af systemet, den bruger Chromium som browser, men man kan vælge mellem Google Chrome, Firefox og Opera også, hvis man foretrækker dem.

Der er over 700 applikationer at vælge imellem, og det er vel og mærke med 1-Clicks installation uden at brugeren skal vide noget som helst om Linux eller andre kryptiske kommandoer. Nogle er Web-sider og andre bliver installeret direkte på NetBook´en helt smertefrit. Man kan endda også installere sine egne Linux programmer via den almindelige Linux som ligger godt gemt fra menigmand, bag hele systemet. De kan dog ikke i skriveende stund installeres på ens “forside” men skal kaldes frem ved at bruge ens Menutaster..

I version 1.0 er der indført nogle kendte Funktions taster som kan være meget nyttige..

  • Windows Key – Launcher
  • Alt-Tab – switches between apps
  • Alt-F1 – Terminal
  • Alt-F2 – Application Text Launcher
  • Alt-F4 – closes the current app
  • Menu Key – the old application menu

Windows Key Menu Key
The Windows and Menu Keys

For at lave en hurtig søgning, gå til  Launcher, tryk på tab, og skriv app navnet, vælg med op/ned pilene, og tryk Enter.

Endelig, så er Jolicloud optimeret til en god Internet oplevelse, der er som standard installeret Flash/Java og diverse Audio og Video Codex’s og DVD Support, så man er sikret en god oplevelse fra starten, alt virker, Youtube.com og andre tjenester, som man normalt skal installere “Ubuntu restricted extras” for at få til at virke. Den vil ogsåvirke med de forskellige homebanking systemer og offentlige sider som kræver login. (NemID). Endelig er der også integration med flere ONLINE systemer så som Dropbox, Drop.io og ZumoDrive

se evt. denne Youtube Video for at se brugerfladen. (http://www.youtube.com/watch?v=QY5aw8452FE&feature=player_embedded)

Jolicloud virker med rigtig mange NetBooks nu direkte og der testes stadig med flere, Min Samsung NC10 kører helt uden problemer, eller er der en liste her.

Når den endelige version 1.0 lander kommer jeg med en opdatering her på siden, i mellemtiden skal i være velkommen til at spørge løs..

Der er selvfølgelig også mere hjælp at hente på Jolicloud’s side både til Installation, Forum, FAQ og Blog

Flere “anmeldelser”  her, her, her og her

HTC Hero – Andriod 2.1 opdatering

30 juni, 2010 Ingen kommentarer

Så er der endelig kommet en Android 2.1 Opdatering til HTC Hero, og det ser ud til at den er stabil og hurtig, men den har nu også været længe undervejs. Nåede lige at få den opdateret inden ferien, og p.t. har jeg ikke noget at klage over.

Dropbox – Backup, deling og synkronisering (Gratis)

28 april, 2010 1 kommentar

Jeg vil lige slå et lille slag for en god gratis tjeneste på Nettet, nemlig Dropbox

Dropbox er mange ting – lige for at nævne de væsentligste

  • Online Backup (med versions backup) – dvs du kan hente f.eks forrige version af et billed, dokument m.m.
  • Del filer med vennerne, (lav en fælles mappe til udveksling af billeder m.m.)
  • Offentligt Link – Skal du sende et billed/program/dokument til nogle der ikke har dropbox, så kan du ligge den i din dropbox og sende dem et link
  • Synkronisering – har du flere PC´er (Privat/Job), så er dine dropbox filer tilgængelige på dem alle, også selv om det er MAC, Linux, Windows, iPhone eller Andriod (snart)
  • Indbygget musikafspiller, så du kan afspille dine filer via en Webbrowser/Mobile enheder.
  • Indbygget billedfremviser
  • Webbrowser adgang, så du kan nå dine filer, selv om du ikke er på din egen PC
  • 2 Gb Plads Gratis (med mulighed for op til 8 Gb Gratis)
  • og sikkert meget meget mere, jeg ikke lige kan komme i tanke om nu 🙂

Se “So ein ding” anmeldelse her eller en dropbox’s egen Video her. Nu kan Dropbox også bruge forskellige mapper til din dropbox: Se her

Eller prøv det selv! –

Microsoft Security Essentials – Gratis Antivirus / Spyware program fra Microsoft

29 december, 2009 1 kommentar

Så er Microsoft kommet med deres eget AntiVirus og Spyware program, og det kan jeg varmt anbefale, da det er en “letvægter” og samtidig er meget effektivt.

Jeg har ellers været stor tilhænger af Avast, som også kan hentes på dansk, hvilket er det eneste der mangler fra Microsoft endnu..

Flere tests viser allerede, at det kan blande sig med de store købeprogrammer og endda overgå flere af dem. Samtidig så belaster det ikke din PC´er ret meget, så det er også en god løsning til de små NetBooks.

Her er et par links, hvis du vil læse lidt mere om den, inden du evt. installere..

Spywarefri, PcWorld, Version2

Download Link: http://www.microsoft.com/security_essentials/support.aspx?mkt=da-dk

Facebook Sikkerhed – Lille Guide…

29 december, 2009 Ingen kommentarer

I disse Facebook tider, så er det vigtigt at man kigger lidt på sine “Privat Indstillinger” – og får delt sine “venner” op i kategorier, så man har styr på hvilke grupper der har adgang til bestemte oplysninger.

Ekstrablandet har lavet en lille Guide som viser hvordan man gør.

Det kan være svært at værne om privatlivet, når man også er aktiv på Facebook. Her er ti råd, der sikrer, dine personlige informationer

10:05 – 22. nov. 2009 | Brian Dixen

Her er nogle tips til, hvordan du beskytter dig selv på Facebook.

Facebook er oppe i nærheden af svimlende 250 millioner aktive brugere, og de har i gennemsnit 120 kontakter hver. Hver måned oploades flere end en milliard billeder, og over 70 pct. af brugerne benytter ekstrafunktioner som quizzer og spil.

Desværre forstår mange brugere ikke, hvordan funktionerne omkring diskretion fungerer på Facebook, og at meget personlig information derfor kan slippe ud takket være forkerte indstillinger – eller bare ved at bruge en vis applikation. Tjek her om din information er sikker eller i risikozonen.

Organiser vennerne i lister
Det er fundamentalt for sikkerheden, at du sorterer dine kontakter i lister. Du bør skabe lister i forskellige fortrolighedsniveauer, f.eks. en separat gruppe til familie og nære venner, du kan stole på. Resten, i stil med tidligere kollegaer, bekendtes bekendte og ekskærester bør sorteres i grupper med lavere fortrolighed.

Sådan gør du:
Klik på Venner i hovedmenuen.

I venstre menu klikker du på Venner under Lister.

Øverst kan du nu Oprette ny liste med valgfrit navn, som kun du kan se.

Beskyt dine billeder
Selvfølgelig kan du ikke have, at hvem som helst har adgang til alle dine personlige billeder. Præcis som med din profil kan du vælge, at visse kategorier af venner ikke har adgang til dine mest personlige billeder.

Sådan gør du:
Klik dine billeder frem fra Profilen og vælg Beskyttelse af personlige oplysninger for albums.

På samme måde som i forrige trin kan du her vælge, at visse af dine listemedlemmer ikke har adgang til dine billeder. Dette kan styres på albumniveau.

Men husk: Dine profilbilleder altid er tilgængelige for alle dine venner.

Beskyt din profil
Du afgør selv, hvem der får adgang til din information. Har du for eksempels en række bekendte, som du ikke kender så godt, samlet på en særskilt liste, kan du vælge, at de ikke kan se din profil. Jo mere nøje du er med dine vennelister fra begyndelsen, des mere brugbar er den funktion.

Sådan gør du:
Klik på Indstillinger, Indstillinger for personlige oplysninger og derefter på Profil.

Vælg Tilpas under Personlig information og marker Kun venner.

Nu kan du nedenfor angive, hvilke vennelister der ikke skal have adgang til din profil.

Beskyt dig mod venners applikationer
Ved du, at applikationer, der er installeret af dine betroede venner, har adgang til store dele af din profil – inklusive billeder? Det betyder, at hver gang en af dine venner kører en quiz, spil eller en anden type applikation, ligger din profil i princippet fuldkommen åben for udvikleren af applikationen.

Det er en stor sikkerhedsrisiko.

Sådan gør du:
Klik på Indstillinger, Beskyttelse af personlige oplysninger og derefter på Applikationer.

Vælg fanen Indstillinger og fjern krydser ved al information, du ikke vil have til at havne i ukendte hænder. En almindelig misforståelse er, at dette drejer sig om dine egne installerede applikationer – det er forkert! Det gælder hvilke som helst mystiske applikationer, der køres af dine venner helt uden din kontrol!

Beskyt dig mod egne applikationer
Forrige trin påvirker ikke, hvilken information der bliver tilgængelig om dig via applikationer, du selv installerer. Desværre kan du ikke kontrollere, hvilken information applikationen får adgang til.

Det betyder, at dine private oplysninger ligger meget åbent tilgængelige.

Sådan gør du:
Klik på Indstillinger, Applikationsindstillinger og derefter Vis: Applikationer med adgangstilladelse.Så får du en liste over applikationer, der har adgang til alle dine oplysninger. Afinstaller alle applikationer, du ikke stoler 100 pct. på.

Gør dig usøgelig
Det kan være møgirriterende, at for længst glemte folkeskolekammerater fylder indbakken med venneforespørgsler. Løsningen er at gøre sig sværere tilgængelig ved at vælge, hvem der kan finde din profil, og hvor meget af den, der skal være synlig.

Sådan gør du:
Klik på Indstillinger og Beskyttelse af personlige oplysninger og derefter på Søg.

Hvis du ikke vil være tilgængelig for alle på Facebook, kan du for eksempel vælge Venners venner i stedet.

Her kan du også fravælge bestemt information fra søgeresultatet, eksempelvis dit profilbillede.

Kontroller dine kommentarer
Tænk på, at når du skriver et indlæg på nogens væg, vises det i alle jeres fælles venners nyheder. Den funktion kan du desværre ikke styre ved hjælp af vennelister, men kun slå helt fra. Spørg dig selv, om du vil have, at alle kan se dine kommentarer til dine bedste venner.

Sådan gør du:
Klik på Indstillinger, Beskyttelse af personlige oplysninger og derefter på Nyheder og væg.

Marker Vis vægopslag.

Hvis du ikke vil have, at din eks eller chef skal se, at du har civilstand, bør du også fjerne krydset ved Retter din civilstand nederst.

Hav styr på ‘Væggen’
Vil du have, at alle dine venner skal kunne læse kommentarer, der er rettet til dig? Du kan styre adgangen i detaljer ved at benytte dine vennelister igen. Den kritik-sensitive kan helt og holdent slå kommentarfunktionen fra.

Sådan gør du:
På profilsiden klikker du på Indstillinger under din statusboks.

Så klikker du på Indstillinger og vælger, hvem der skal kunne se de kommentarer, dine venner har skrevet. Du kan også vælge ikke at have nogen kommentarer overhovedet på dine opdateringer.

Indgå ikke i annoncer
Facebook har både interne annoncer og reklamer fra tredjeparter. De sidstnævnte har på nuværende tidspunkt ikke lov til at bruge billeder af dig, men det kan ændres i fremtiden. Synes du, det lyder rart? Hvis ikke bør du ændre indstillingen omgående.

Sådan gør du:
Klik på Indstillinger, Beskyttelse af personlige oplysninger og derefter på Nyheder og væg.

Under fanen Facebook-annoncer vælger du: ‘Tillad at annoncer på platformsider viser min information for’: Ingen.

OBS:
Hvis du bliver en fan af en særlig applikation, kun du blive vist i en intern Facebook-annonce til alle dine venner – uanset hvilken liste, de tilhører. Synes du, det er en dårlig idé, slår du den funktion fra længere nede på samme side.

Log helt ud
For at opnå 100 pct. sikkerhed er der kun en ting at gøre: Logge helt ud. Og bestemmer du dig for at tage skridtet, må du slette din konto, ikke bare deaktivere den midlertidigt – det fjerner ingenting og kan let ophæves når som helst.

Facebook vil ikke have, at du sletter din konto, og har derfor gemt funktionen så godt, de kan. Linket til dødemandsknappen er:

http://www.facebook.com/help/contact.php?show_form=delete_account

Bemærk, at selvom du sletter din konto permanent, tager det altid en vis tid, inden dine data virkelig forsvinder. Mindst 14 dage!

Det er fordi, Facebook gerne vil have, at du skal fortryde i den periode. Du får i øvrigt ingen meddelelses om, at sletningen er gennemført, eller om den overhovedet bliver det.

Som Facebook selv skriver: ‘Copies of some material (photos, notes etc.) may remain in our servers for technical reasons’.

Categories: Internet, Sikkerhed

Google Chrome – så bliver det ikke hurtigere…

21 marts, 2009 1 kommentar

Som jeg har skrevet tidligere, så er jeg storforbruger af Google’s tjenester og programmer, og nu er turen så kommet til Google Chrome, som er Googles bud på en helt ny Superhurtig og meget enkel Browser.

Den blev frigivet den 11. december 2008, men de første betaudgaver var ude i September 2008, og jeg har stort set kun brugt den lige siden.

Google Chrome kan næsten alt det som en Browser skal kunne idag, og det den ikke kan endnu, kommer den snart til at kunne. For der arbejdes meget hurtigt og effektivt på denne lille sag.

Først skal man lige vide hvor den kan hentes: Google Chrome (Beta)

Den er selvfølgelig på dansk, og hvis man vil have dens nyeste funktioner med, så skal man hente deres Channel Chooser. Chrome vil dog Auto-opdatere sig til den nyeste version i den “Channel” man har valgt..

De ting jeg skriver om her, er for version 2.0 beta, som lige er kommet i sidste uge, men som alle har haft mulighed for at afprøve via CC’s “dev” mode den sidste måneds tid. Den nye 2.0 Beta er ca. 25% hurtigere end 1.0 !!

Jeg vil lige opremse nogle af de ting som jeg syntes er gode ved Chrome.

  1. Hastigheden – Meget hurtig og klar på sekunder..
  2. Stabil, går næsten ikke ned, og hver Fane/TAB kører på sin egen tråd/hukommelse.
  3. Netbook venlig – meget plads til at se hjemmesider og bruger mindre RAM.
  4. FULL Screen Browsing (F11) som IE (2.0 Beta)
  5. FullPage Zoom (CRTL+) (CRTL-) (Meget NetBook venlig) og AutoFill (2.0 Beta)
  6. Kombineret søgefelt og adressefelt
  7. Virker med Digital Signatur (E-boks m.f.)
  8. Virker med Netbank (Ihverfald Sparekasserne’s systemer(SDC))
  9. Kan lave program genveje på skrivebordet af f.eks til Gmail, Hotmail
  10. Inkognito mode, som IE8’s nye InPrivate mode. (CRTL-SHIFT-N)
  11. Overholder de åbne standarder. (Skulle IE8 også gøre nu)
  12. Fåes også til Linux og senere på året også til MAC’s
  13. Nem organisering af Faner/TAB’s/AutoScroll/Genvejstaser og Muse genvej (2.0 Beta)
  14. Chrome Extensions som Firefox’s Add-ons
  15. Meget snart Fuld support for RSS-Feeds
  16. Arbejde Offline på mange af Googles sider (Gears), (Gmail/Kalender/Docs m.f.)
  17. En hel del “nørdede” funktioner med se “task manager” / mem osv.. (about:, about:memory, about:plugins, about:cache)
Add 1)
Første indtryk af Chrome er at den viser siderne perfekt, den føles let og smidig, og så er den utroligt hurtig til at køre javascript. Javascript benyttes i stor stil på de “nye” websites der brugerWeb 2.0 – herunder GMail, Google Maps, og en lang række andre store websites. Med Chrome kører den slags sider bare bedre og hurtigere. Årsagen hertil ligger i at Chrome har fået en helt nyudviklet javascript-motor, kaldet V8, som er udviklet af et dansk udviklerteam.
Add 2)
Herudover bør det også nævnes at Chrome i modsætning til alle andre browsere på markedet i dag, ikke benytter “shared memory” – den lader ikke hver enkelt fane/vindue dele hukommelse med nogen andre vinduer – alt kører separat, hvilket i praksis betyder at er du inde på en side, der kører langsomt pga tung/dårlig javascript/flash/etc, så går det ikke ud over dine andre faner og vinduer. Får en webside din browser til at gå ned, så er det kun den enkelte fane der går ned. Ikke hele Chrome!
Add 3)
Add 10)
Sider, du ser i dette vindue, vil ikke fremgå af din browserhistorik eller søgehistorik, og de vil ikke efterlade andre spor, som f.eks. cookies, på din computer, efter du har lukket inkognitovinduet. Alle filer, du downloader, eller bogmærker, du opretter, vil dog blive bevaret.
Add 13)
Dette er ala MAC og nogle Linux systemer, tager man en TAB og trækker den ud i højreside, så flyder den den højre halvdel og ligeså i venstre se LINK. Man kan også trykke på miderste musetast eller Musehjulet og så Auto-Scroller. Se flere genvejstaster her
ADD 17)
En del flere her
Der er også en god VIDEO Guide som kan kan se + en “comic book” 🙂
Mit eget gæt er at Google vil bruge den Chrome til meget mere senere, f.eks deres Cloud Computing Systemer, evt. til et lille Styresystem til Netbooks?, så man kan det hele fra en Browser..
Har du nogle spørgsmål til Chrome, eller Googles andre programmer, skal du være velkommen med kommetarer / sprøgsmål her.
Categories: Google, Internet, Software

Internet Explorer 8 er klar

21 marts, 2009 Ingen kommentarer

Så er Internet Explorer 8 kommet i sin endelige udgave, også på Dansk..

Den kan hentes her

Den nye IE8 har en del forbedringer i forhold til IE7 og ikke mindst IE6, hvis man stadig skulle bruge denne! (rigtig mange sider anbefaler at man udskifter IE6 nu, på grund af rigtig mange sikkerthedsfejl)

Der har dog været et problem med at siderne ikke så ens ud i IE7 og IE7, og det prøver Microsoft nu at løse ved at tilbyde en kompatibilitetstilstand, så gamle hjemmesider vises pænere i IE8.

Endelig er der også kommet den såkaldte ‘InPrivate’ indstilling(CRTL-SHIFT-P) , som kan bruges hvis fra familiens fællespc skal læse sin Webmail (så husker den ikke brugernavn/kode m.m) , søge på nettet efter fødseldagsgaver m.m. Microsoft skriver selv

InPrivate-browsing forhindrer Internet Explorer i at gemme data om din webbrowsersession. Det gælder cookies, midlertidige internetfiler, oversigten og andre data. Værktøjslinjer og udvidelser er deaktiveret som standard.

Internet Explorer "InPrivate" mode

Internet Explorer

IE8 har også et SmartScreen-filter. Det er et filter, som kontakter Microsofts servere for at kontrollere, om en webadresse er rapporteret som et ondsindet websted.

Hvis det er tilfældet, vil brugeren blive advaret, inden han får adgang til webstedet. Det er en teknologi, som også anvendes af blandt andet Google.

Der er også Enhanced Tabbed Browsing (med gruppe-tabs), så man kan samle ens favorit nyhedssider i en gruppe.

IE8 skulle også være blevet en smule hurtigere, end side forgængere, men efter min mening SLET ikke lige så hurtig, som “Google Chrome” “Firefox” og “Opera”.

Jeg vil senere komme med en beskrivelse af Google nye Browser Chrome, som jeg syntes har rigtig meget at byde på – specielt hastigheden og enkeltheden er overbevisende.

Mere liv her…

21 februar, 2009 Ingen kommentarer

Jeg skal til at have lidt mere gang i skriveriet her på bloggen 🙂

Så jeg har besluttet mig for at skrive lidt om de forskellige programmer/tools jeg selv bruger i dagligdagen, da jeg flere gange henviser til dem til min venner og bekendte, så var det måske også rart, at der var et sted at henviste til hvor det kan downloades og evt. hvis der er noget opsætning.

Samtidig er det nok ikke nogen hemmelighed for en del af mine venner/bekendte, at jeg er stor fortaler for Googles mange små produkter, såsom Google Maps, Picasa, Gmail, Kalender, Docs osv, så det vil der også komme en del mere om..

PS: Husk også at kigge på  kommentarer til indslagene, der vil der nok komme lidt små opdateringer med nye versioner osv..

Categories: Diverse, Google