Hjem > Ferie, Privat > Gardasøen – Onsdag – søen rundt!

Gardasøen – Onsdag – søen rundt!

Så er det blevet onsdag, og idag skal vi på marked, som det jo hører sig til på disse himmelstrøg!

Så vi stod op i nogenlunde ordenlig tid, fik morgenmad og vi så gjort os klar til afgang.

Vi kørte til Lazise og kiggede på markedet (meget mere om Lazise imorgen) – Hele byen var prop fuld af boder, så det var næsten ikke til at komme til at se selve byen, så vi besluttede os for at vi ville se på selve byen en anden dag, da her så ud til at være en del at komme efter.

Nu vi var igang, så kørte vi lidt mere nord på – til den Garda, som gardasøen jo er opkaldt efter 🙂 – Her fik i frokost på Havnepromenaden, som bestemt er en af de kønneste ved Søen, specielt det at Garda lige ligger ved skellet mellem den flade jord, og bjerget Monte Baldo gør fornøjelsen endnu større.

Vi havde fået et lille nys om at vejret idag  var klart fra Monte Blado, så vi måtte lige køre lidt længere nord på, hvis nu ikke vejret var lige så godt de andre dage.

Fra Malcesine kan man køre med svævebanen op til toppen af Monte Baldo. På turen, som varer 10 minutter, bliver man hejst 1700 meter op i en lukkete kabine, og kan træde ud til en enestående panoramaudsigt over Gardasøen. Undervejs på turen snurrer kabinen lige så stille rundt, så man også på vej opad får glæde af den gode udsigt til alle sider.

Der var en fantantisk udsigt deroppe fra, det må man ikke snyde sig selv for, hvis man er på disse kanter. Der var også et par paragliders, som benyttede lejligheden til at flyve ned, og endelig kunne man vælge at gå, som efter sigende skulle tage en 2-3 timer. Man kan også få sin cykel med op, og så mountainbike sig ned derfra, det skulle være flere opmærkede router man skal kunne følge.

Da vi var nede igen, nogle timer senere, så valgte jeg at tage “den lange” tur hjem, dvs. Nord om søen og ned til Moniga, da vi jo så havde været hele vejen rundt, og så nemmere kunne vælge hvad vi gerne ville se nærmere på senere. Turen nordom er utrolig flot, man kører lige mellem vand og lodret stejle bjergvægge, specielt omkring Torbol og Limone var der rigtig kønt, men var nok også det sted der var flest mennesker – nok pga. de fine Surfe forhold.

Da vi kom til San Felice blev vi enig om at stoppe og spise på vores “stamsted” 🙂 – da vi jo så nu havde været her 2 gange, udsigten her er også utrolig dejlig – specielt om aftenen, hvor man kan se alle lysene ud over søen (se billederne).

Vi endte tilbage på Hotellet omkring kl. 23, og var godt trætte efter en laaang dag på farten..

(billeder taget af Mette (få af Peter)

 

Categories: Ferie, Privat
  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.

*