Hjem > Ferie, Privat > Gardasøen – Torsdag

Gardasøen – Torsdag

Så er vi nået til Torsdag, og oven på gårsdagens lange tur, så blev vi enige om at vi ville tilbringe det meste af dagen ved Pool’en

Så vi fik “sen” morgenmad og fandt så nogle gode liggestole, hvor der både var sol og skygge, ellers kan det hurtigt blive for varmt! – Vejret holder stadigvæk de 25-30 grader, idag omkring de 26, og det er meget tilpas for os fra norden.

Efter at have daset i solen/vandet det meste af dagen blev vi enige om at vi ville køre til Lazise igen, da det nok havde været den kønneste by indtil videre, og den kunne vi jo næsten ikke se for boder sidst vi var der, så vi kørte af sted, og blev enige om at vi da lige kunne ringe til Robert og høre om de havde været der, for ellers skulle den ikke “misses”, og da det jo var deres naboby, så havde de ikke langt dertil. Vi mødetes “tilfældigt” lige omkring torvet.

Lazise centrum er bilfri, så man skal holde uden for murene, mod betaling – dog til rimelige priser, der er 3 byporte som fører ind bag de høje middelaldermure, til gengæld åbner byen sig helt med Gardasøen, hvor fægerne også jævnligt kommer forbi ved “lungolago Marconi” lige ned til promenaden, som er vel besøgt. Det er en meget lille by, men er bestemt en af mine yndlingsbyer ved søen, og det er jeg forresten ikke ene om at syntes – specielt er der mange Danskere i denne by, så mange at de i butikkerne faktisk kan forstå og tale lidt dansk!! skræmmende…

Da vi havde fået set på det meste af byen, fandt vi et sted ved havnen, hvor vi kunne spise sammen, og det blev en lang og hyggelig aften, hvor vi fik prøvet en del af, fra det store menukort, specielt deres deserter var gode – tiramizu’en som de kan lave HELT kalorielet smagte himmelsk – syntes Robert og jeg 🙂

For dem som ikke var til dessert, så havde byen nok – indtil dato den bedste IS-bar jeg har smagt noget fra i Italien (og DK for den sags skyld) – Italiensk is har bestemt ikke noget at skamme sig over..

Vi sluttede af med en lille gåtur op igennem byen og forbi deres flotte kirke, inden vi gik hver til sit – på den anden side at murene ved vores biler…

(billeder (c) Mette C. Olesen)

 

Categories: Ferie, Privat
  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.

*