Arkiv

Idlæg Tagged ‘Disney’

Disneyland Paris – Sommeren 2010 – de sidste dage..

6 juli, 2010 Ingen kommentarer

Lørdag startede med tordenvejr, og fliser m.m. var blevet våde, og støvet og den lidt trykkende luft var væk 🙂

Da vi ikke lige kunne se hvornår opklaringen ville komme, så blev vi enige om at tage i Disney Studio’s og få set på de det, istedet for Paris. Og det viste sig at være et godt valg, godtnok kom er ikke meget regn, men Studio’s har mange ting som man kan se indendørs, eller under en tribune eller i bus, så der ville regnvejret ikke være det store problem, men kl 10.30 var alt tørt og fint igen, og resten af dagen havde vi fint vejr.

Disney Studio’s er jo deres “filmoplevelse”, hvor man kan se Stunt-shows (biler og motorcykler m.m.) og komme ind og se forskellige “set” med diverse tricks og opbygning af kulisser  m.m. og se hvordan man tegner figurene (tegnefilm) og lægger stemmer til osv..

Søndag tog vi så til Paris, vi havde købt “Weekend billetter” til Metro systemet, og det er meget nemt at bruge, det eneste man nok skal gøre, at er finde et stille tidspunkt og købe billetterne på, ikke samme morgen man skal af sted, for der var bare mange mennesker på Banegården i Disneyland – både Lørdag og Søndag formiddag!! – Der står guides til at hjælpe en ved betalings automaterne, eller ved den “manuelle” bestilling – men der er køen bare MEGET længere.

Man kan køre fra “Parcs Disneyland” til “Charles de Gaulle” (Triumfbuen) direkte på rød linie fra Disneyland uden skift, og derfra er der kun 3 stop med grøn linie til Eiffeltårnet.

Vi fik set Triumfbuen og Eiffletårnet + Champs-Élysées Clemenceau, og så listede vi tilbage til Disney parkerne, men der var dagen faktisk også næsten gået, så hvis man vil se mere, så skal man nok bruge mere tid (flere dage), eller tage en “bustur” rundt.. – Hvis man ved hvilken dag man f.eks vil i Eiffletårnet, så kan man med fordel bestille billeterne på nettet. Det kan gøres her – men man skal nok  være i god tid! – da jeg kiggede var der næsten ikke nogle tider tilbage en hel uge frem, andet end de helt sene tider omkring 23.30 ! og der er virkelig tid at spare her, vi stod nok i kø i ca 2 timer for at komme op…

Mandag var sidste dag, og den brugte vi Parkerne, på det som lige skulle prøves igen, og til at handle lidt med hjem som minder 🙂 – Hjemturen startede omkring 13.30, og vi kørte over Belgien, Köln (hvor vi spiste aftensmad), og så var der ellers FRIBANE hele vejen til danmark op gennem tyskland – ikke en eneste kø kom vi til at holde i..

Vi ramte Danmark omkring kl 01.00 og var helt hjemme ca. kl. 3.00, godt trætte efter en lille uge sydpå…

Categories: Ferie, Privat

Disneyland Paris – Sommeren 2010 – de første dage..

3 juli, 2010 Ingen kommentarer

Så blev det igen Sommerferie, og turen går iår til Disneyland Paris og Paris.

Vi  kørte Tirsdag nat og var i Paris sidst på eftermidagen Onsdag, hvor vi havde indlogeret os på et lille hotel ca 10 km fra Disneyland, hvor vi kunne chekke ind tidligt Torsdag morgen.

Det gik planmæssigt med køreturen uden de store problemer med kø, dog er der en del vejarbejde på A1 i tyskland, men der er midst 2 spor hele vejen, dog er der fartbegrænsninger  mange steder.

Vi har nu brugt de 2 første dage på at se Disneyland og det er meget passende, hvis man gerne vil se det hele, for det er temmelig stort, og der er masser at se så, også selv om man ikke er 3, 7 eller 16 år!

Syntes der er pænt og rent overalt og at der er rigeligt med personale overalt, vi har heller ikke haft de store problemer med at stå i kø, tror at vi er kommet en uge før at det hele rigtig går løs hernede. Hvis man er morgenfrisk så kan man komme direkte til de helt store attraktioner fra 8.00 til 10.00 før at alle andre gæster lukkes ind. (hvis man bor på Disney hotellerne). ellers er det længste vi har set folk vente 50 min (der er Fastpass  billetter ved de helt store tilløbstykker, så man kan “trække” en billet og så kommet tilbage senere inden for en tidsramme på 30 min, og så kommer først i køen).

Vi mangler så at se Disney Studio’s og selve Paris, så tidsmessigt, så ser det fint ud, og der bliver da også tid til at prøve de bedste ting igen 🙂 (f.eks Rocket Mountain, Mission 2)

Vil lige ligge et par stemningsbilleder herfra inden vi skal vidre med dagens program…

Categories: Ferie, Privat