Arkiv

Idlæg Tagged ‘sommer2012’

Sommerferie 2012 – Italien 2012 – dag 3&4

30 juli, 2012 1 kommentar

Så er ferien kommet rigtig igang, og her Søndag bliv der holdt rigtig ferie, vi sov til kl 9.00, og spiste morgenmad, og så var det ellers i badetøjet, og så op og ligge og dase ved poolen, der blev vi til et godt stykke over middag, hvor sulten var ved at melde sig, hvorefter vi kom i lidt mere tøj, og kørte en tur ned i byen for at se lidt på den, det blev til resten af dagen, og vi var både i et storcenter i nærheden og inde i “downtown” – man må sige, Brescia er en stor by med 200.000 indbyggere og en del storcentre, Ikea, Mc Donald og hvad der høre til, men det er kun lige selve kernen, som ligner lidt italien, ellers er resten bare “almindelig” storby..

Vi endte hjemme ved poolen efter vi var kommet tilbage til Hotellet igen.

Mandag stod vi også op kl 9.00, og fik morgenmad, og det var en lidt bedre oplevelse end i weekenden, der var lidt mere styr på det, tror at personalet i weekenden var afløsere 🙂

Udvalget er ok, der er hvad der skal være og lidt til – med Bacon/Æg og pølser, over til The/Kaffe i alle varianter og Juice/Mælk m.m. – Cornflaskes, müsli, ost, pålæg osv osv..  –

Vi ville have været til Verona idag, Mette vil gerne et smut forbi igen, og det er også en super dejlig by – men GPS`en fortalte at der var over en times kø, så vi kørte i modsatte retning, til Comosøen istedet, der var ca 1 times kørsel, til vi ramte den ene gren af det omvendte Y som søen ligner. Det var byen Lecco, og her ser man med det samme hvorfor at der er så mange kendte som har valgt at have et hus i området. Det erby og sø side om side, og de stejle bjerge rejser dig direkte fra vandkanten og op…

Man kan køre langs søen fra Lecco, og op til Bellagio, af nogen også kaldet Italiens smukkeste by. Der fik vi lidt frokost – inden vi sejlede med en lille bilfærge over til Cadenabbia, hvor vi så kørte ned af den anden gren af Y´et, denne strækning skulle være den absolut kønneste, og det hersker der heller ikke nogen tvivl om at det var, der var nogle KÆMPE villaer og en del museer (Villa Charlotta m.f.)

Da vi nåede ned til Como, kiggede vi lige hurtig på byen, som heller ikke er den mest spændende på strækningen, men tilpas stor til at den har det hele…

Vi kørte forbi en sidste sø på vej hjem, som ligger tæt på vores hotel, og den hed Iseo (som byen der ligger i bunden af denne), der fik vi aftensmad – inden vi kørte tilbage til hotellet..

 

Her kommer lidt blandet billeder…

Categories: Ferie, Privat

Sommerferie 2012 – Italien 2012 – dag 1&2

28 juli, 2012 Ingen kommentarer

Så blev det igen Sommerferie, om må da nok indrømme, at det er lidt sløjt med opdateringerne her på bloggen, ud over sommerferien, men det “lover” jeg nu, at det bliver meget bedre nu 🙂

Igen, så har vi været lidt sent ude med beslutningen, og vi valgte så at tage tilbage til Norditalien – tæt på Gardasøen igen, da vi havde rimelig gode erfaringer fra sidste år, og at vi ikke har så lang tid til at være væk denne gang, da vi også lige skal hjem til et sølvbryllup i familien midt i min ferie.

Vi har fundet et hotel i Brescia – Regal Hotel & Apartments, det har fået gode anmeldelser på Tripadvisor, og var til en meget rimelig pris, og jeg må sige, at det lever helt op til forventningerne. Store fine værelser med terrasse og lille køkken + bad, udemærket morgenmad, og en dejlig pool på taget, hvor vandet idag var 28 grader. Eneste minus er at det ligger lidt langt fra Gardasøen, ca 30 km, men turen går ind midt igennem Brescia, så det tager ca 30 min at køre til søen.

Dog er der andre søer i området, en lille som hedder: Iseo og Como søen, hvor den sidste nok er mest kendt fordi der er mange hollywood filmstjerner som har huse i det område, men der skulle også være meget kønt.

Turen herned var meget udramatisk, vi kørte fra Svendborg Torsdag kl. 19.00, og var fremme her kl 13.00 dagen efter (Fredag d. 27 Juli), vi tog turen over Berlin herned, den er ca 80 km længere, men vi slipper for Hamburg og hvad det kan give af problemer, på bekostning af ca 50 km landevej (motortrafik), vi løb slet ikke ind i nogle problemer undervejs, og vejren fra Berlin til Munchen, var 3-sporet hele vejen, og stort set ingen trafik hele natten.

Vi spiste morgenmad i Østrig, og tog så de sidste 350 km til hotellet derefter.

Fredag aften spiste vi ved vores “stamsted” fra sidste år, “Baia del vento“, ikke langt fra sidste års hotel.

I dag Lørdag, er jo store rejsedag, og dagen hvor alle italienere selv skal til stranden, så vi er blevet i området omkring Brescia, og været ude og handle lidt ind til køleskabet, af diverse forfriskninger, sidder lige nu med et glas koldt rosé på terrassen og skriver dette.  Ellers har vi bare været rundt og se lidt på butikker og shoppe lidt IT-grej som var nødvendigt for turen 🙂

Til aften var vi lige i poolen, og så ud og spise sent, temp. holdt sig på 28-34 grader idag, og det var selv om der var lovet lidt regn – vi havde lige lidt morgenskyer kl. 9.00, og der kom vel? – 40-50 dråber, og det var alt hvad vi så af vand idag, ud over det i poolen på taget af hotellet 🙂

Det kan være der kommer lidt billeder senere, men dem er der nu ikke taget for mange af  idag…

 

Mvh. Peter

Categories: Ferie